Få et indgående kendskab til Marte Meo metodens redskaber og styrk din egen praksis
På grundkurset lærer I Marte Meo-metoden at kende på en helt konkret og praksisnær måde. Gennem oplæg, øvelser og supervision på egne videoklip får hver deltager mulighed for at se, hvordan små ændringer i samspillet kan skabe mere ro, bedre samarbejde og stærkere relationer i hverdagen.
Kurset giver jer:
-
Enkle redskaber til at styrke kommunikationen med børnene
-
Indsigt i, hvordan både verbal og nonverbal kontakt kan bruges bevidst
-
Konkrete erfaringer med at omsætte Marte Meo til netop jeres praksis
-
Personlig supervision, der gør det tydeligt, hvad I allerede gør godt – og hvordan I kan bygge videre på det
Ved at have en gruppe medarbejdere på grundkursus, får I Marte Meo rollemodeller i jeres daginstitution. Rollemodeller der kan tænke, handle og se på jeres praksis fra et Marte Meo ståsted. De kan inspirere kollegaer og være med til at fastholde et anerkendende fokus i hverdagen.
Pædagog på Marte Meo grundkursus
Rishøjens Børnehus, Køge Kommune
"Der har været god tid til at filme og at se filmene i fællesskab har givet mig et indblik i hvad mine kollegaer arbejder med og jeg har set hvilke kompetencer de enkelte børn besidder. Der er gået i dybden med tilbagemeldingerne og det har givet god mening. Line har lavet et stort forarbejde og været meget forberedt. Jeg gad godt, at det havde varet længere tid, så jeg fik mere sparring fra Line.
Marte Meo grundkursus skal prøves. Det er med til at åbne øjnene op for børnenes ressourcer, fremfor udfordringer. Jeg vil bruge film i min praksis fremadrettet, da det er med til at få øje på det der virker og se, at alle børn besidder ressourcer"
Sådan foregår kurset
Grundkurset strækker sig over fem kursusdage fordelt på tre til fem måneder. Det giver tid til både at lære nyt og prøve det af i praksis mellem kursusdagene.
Den første dag får I en introduktion til Marte Meo og vi aftaler, hvem der medbringer video de kommende gange. På de resterende kursusdage arbejder vi med korte klip fra jeres egen hverdag i institutionen. Her ser vi sammen på, hvad der fungerer godt i samspillet, og hvordan små justeringer kan gøre hverdagen lettere – for både børn og voksne.
Vi træner kommunikationen, både den verbale og nonverbale, og får øje på barnets behov og de ressourcer, hver voksen bringer i spil. Undervejs giver vi hinanden feedback med et Marte Meo-blik; vi fremhæver det, der lykkes, og bygger videre på det. På den måde får alle erfaring med at se deres praksis i et nyt lys, og opdager, hvordan man kan skabe udvikling ved at styrke det, der allerede virker.
Kurset afsluttes med et kursusbevis.
Pris pr. deltager inkl. materiale og kursusbevis: 7.000 kr. (ex. moms)
(Minimum 4 deltagere)
Kontakt mig for at høre mere om muligheden for et grundkursus hos jer.
Deltager på grundkursus
Pædagog, Rishøjens Børnehus
"Jeg er blevet mere reflekterende og bevidst om mit samspil med børnene, og det har været rart at få nogle konkrete redskaber der kan bruges i praksis. Det har været en god undervisningsform, med balance mellem teori og praksis. Både den fælles og individuelle supervision har været meget lærerigt"
Deltager på grundkursus
"Jeg har virkelig taget det med mig, at huske at ALLE børn har ressourcer. Hvor meget det giver børnene, at vi via principperne styrker deres selvværd og guider dem ind i fællesskabet, så de føler sig set og anerkendt. Kurset har understreget, at en af vores fineste opgaver er, at det enkelte barn føler sig værdifuld i fællesskabet ved blot at være dem, de er. Jeg glæder mig til at forsætte med at bruge principperne.
Det har været virkelig brugbart, relevant og praksisnært. Jeg vil klart anbefale kurset til andre daginstitutioner, fordi man kan tage det i brug allerede fra kursets begyndelse"
Marlene Stark
Pædagog, Rishøjens Børnehus

